Et øjebliksbillede fra udførslen af et 35.000 liter bassin vi lavede i 2019.(Dammen er ikke færdig på billedet)
Vi har i gennem flere år haft et stærkt samarbejde med "Hedegaards - Alt i havedamme", som laver alle vores anlæg.
Det er Kenneth, der driver Hedegaards Hus Have & Bassin - Kenneth kan du også møde i vores butik.
Vi har mange års erfaring med koi og opbygning af fungerende havedamme
Vi ser det hele i detaljen og sikrer dig derfor en dam der fungerer!
Vi etablerer alle former for damme for både private og erhverv.
Kontakt os med dit projekt, så er du i sikre hænder
Lidt eksempler på det vi går og laver
En gennemgang af dit projekt :
Vi afsætter gerne god tid til en gennemgang af dit projekt.
Måske har du spørgsmål som :
Bunddræn eller ikke bunddræn?
Gravitation, hvad er det?
Skimmer, hvad er det? - Hvordan det?
Filtergrav? Og hvordan skal det gøres?
Filter, pumpe, UVC og mange andre spørgsmål....
En seriøs gennemgang af dit projekt tager tid... Derfor vil vi gerne her appellere til, at du ringer og "bestiller tid". Det kan være meget stressende for alle parter, hvis du/I møder op i butikken med ideer og måske tegninger til gennemgang, samtidigt med at der er andre kunder, der bare lige skal.... Nøjagtigt det samme som dig! Så kan resultatet blive en alt for dårlig gennemgang af dit projekt og så kan ting "smutte" - Enten for dig eller for os. Erfaringen viser, at det ofte tager 2-3 timer, før alle spørgsmål er væk, og alt er forklaret og gennemgået. Det er helt sikkert værd at bruge tiden, men bedst er det, hvis det kan foregå i ro og mag, så den største grundighed opnås.
God tid giver :
Afklarede spørgsmål
Styr på projektet
Overblik over økonomien
En ofte bedre løsning
Færre fejl
Ring til Kenneth på tlf. 23 88 88 01
Skulle det ske at jeg ikke tager telefonen, så læg en kort besked, navn, dit eget tlf. nr. - Jeg ringer altid tilbage.
__________________________________________________________________________________________
Husk - "Det er altid dyrere og lave noget om, end det er og lave det rigtigt første gang..."
Følgende er 100% baseret på reel erfaring fra praktiske eksempler...
Det er det desværre nogle menneskers opfattelse, at det drejer sig om et hul, noget bassinfolie og lidt guldfisk - Så er den fikset! .... Men, skal det lykkedes uden problemer, så er der er mere til det, end som så. Er det du har læst indtil videre din egen opfattelse af et havebassin? Så kommer der desværre ofte en ekstraregning. Den kan du ligeså godt være klar over INDEN du begynder at grave.
At have en havedam med fisk, som man fodrer - uden at have nogen form for filtrering, det er som oftest en illusion. Fisk og fodring sviner vandet - Så kommer der alger - Så kan man ikke se sine fisk. Lad det også være sagt med det samme, at en springvandspumpe ikke er løsningen. En springvandspumpe smider egentlig bare vandet op i luften. Så bliver vandet iltet, men ikke renset. Der skal bruges et filter.
Brug din sunde fornuft, når du køber filter. Et filter på størrelse med en spand kan ikke rense 20.000 liter vand der indeholder 20 koi på over 50 cm. Det vil sige, hvis du skal lave et bassin på 10-50.000 liter til koi, stør eller lign. så skal du bruge et stort filter, en stor pumpe osv. Det er ikke kun for fiskenes skyld, men også for din egen skyld. Du vil nok helst ikke stå med hænderne i snavset vand og rense filter 4-7 gange om ugen?! Tiden der bruges ved dammen er meget sjovere og bruge på, at betragte og fodre sine fisk. Løsningen er et tilstrækkeligt stort filteranlæg.
"Jamen et så stort filter vil vi da ikke have stående ved damkanten - Det ser da forfærdeligt ud!" Det er så også derfor mange filtre er beregnet til at være gravet ned. Det er smartest, så det ikke ødelægger helhedsindtrykket af dammen. Derfor: Forbered dit projekt - Grav et hul til filteret når du graver ud til dammen og ikke efter gravemaskinen er kørt.
Måske du kan gøre det selv, måske vi skal være med på sidelinjen eller måske skal vi klare projektet?